Arne Blichert Petersen

Arne er opvokset i Sønderborg med aftensang og Fadervor ved sengekanten og har egentlig altid betragtet sig selv som værende en kristen, uden at der dog har været følelser involveret, og uden at han selv var 110 pct. overbevist om Guds eksistens, som han er i dag.
I 1999 flyttede han til Aalborg for at studere og søgte mange nye ting, fik nye venner og studiekammerater, startede i en løbeklub og begyndte at gå i kirke en gang imellem, sådan af ren interesse.
- Min søgen efter en slags sandhed lå på et underligt stadie. Jeg syntes at præstens prædikener sagde mig et eller andet, men på trods af jeg gerne ville høre om Gud, var jeg nu også angst for om nogle af mine venner skulle vide, hvad jeg foretog mig. At gå i kirke var et kæmpe tabu i min omgangskreds, fortæller Arne.

Åndernes magt
Arne spoler tiden frem til for cirka et år siden, da TV2-Zulu startede. Det var programmer fra Danmark, hvor man fulgte familier, som følte sig generet af uforklarlige fænomener. Tv-holdet filmede så en person, der hævdede at kunne kontakte den åndelige verden og således uddrive den eller de generende ånder.
- Jeg så udsendelserne hver tirsdag sammen med sin daværende bofælle Jannie. Vi lod os forbløffe af de tilsyneladende helt utrolige og overnaturlige ting, som skete i programmerne. Vi snakkede om mange ting, f.eks. havde jeg engang overnattet sammen med min fætter i et hus, hvor det angiveligt skulle spøge. Jannie havde en bog om en mand, som havde drevet ånder ud mange steder i landet. Det var alt sammen meget spændende, og de efterfølgende uger så vi flere af de spændene afsnit, siger Arne.
- Da programmerne blev genudsendt, så jeg dem selvfølgelig igen. På et tidspunkt tog det overhånd, og jeg begyndte at føle frygt. Jeg begyndte at tvivle på om Gud overhovedet eksisterede, efter alt det jeg havde set og læst. Jeg følte mig pludselig utryg ved bare at gå på toilettet om natten, for hvad nu hvis der stod en ånd i stuen?
Angsten nåede et klimaks en aften efter endnu en genudsendelse af Åndernes Magt. Selv om det måske var fjerde gang jeg så det, måtte jeg bare se det igen, forklarer Arne, som efterfølgende havde svært ved at falde i søvn. Da han endelig sov, drømte han en mærkelig drøm.

Drømmen
Drømmen står ganske klart i hans erindring. Arne understreger, at han aldrig tidligere har drømt noget med kristendom eller forskellige symboler, men at denne drøm var helt speciel.
- Jeg drømte, at jeg stod udenfor om natten. Der var en stor bakke i gravhøjstørrelse foran mig, På toppen af bakken stod et kæmpe stort Kristuskors, måske 10 m højt. Korset var fremstillet af et utal af små stykker træ, nærmest sådan nogle små flotte udskårne stykker, der mindede om stoleben. Jeg stod og så, hvordan der helt ude på venstre side af korset faldt et lille stykke træ ned på jorden. Pyha! tænkte jeg, og efter en lille pause vendte drømmen tilbage. Jeg kiggede op og så, hvordan korset med ét styrtede sammen...
- Efter drømmen bad Arne Gud om tilgivelse og bad Ham om at vise ham vejen og gøre, hvad der var bedst. Kort efter fik han tilbud om at deltage i et Alpha-kursus (et begynderkursus i kristendom) i Markuskirken i Aalborg.

Guds kraft i funktion
I den efterfølgende uge fik Markuskirken besøg af en afrikansk præst: Josephine Mukamazimpaka fra Rwanda. Hun skulle stå i spidsen for fire helbredelsesmøder, og Arne mødte interesseret op sammen med en veninde og nogle fra Alpha-kurset.
Josephine prædikede og bagefter fik hun nogle "budskaber" til mennesker i lokalet:
- Der sidder en her i kirken som skal opereres om en uge, men Gud vil gerne helbrede dig, og jeg vil bede dig om at komme herop nu, sagde hun.
Alle i kirken vendte sig rundt for at se om det kunne passe. Da ingen rejste sig, fortsatte Josephine:
- Du skal opereres i maven. Jeg kan godt gå ned og finde dig, men kom herop. Guds nåde er over dig...
Kort efter gik en ung pige grædende op til hende og var helt ude af den. Josephine lagde hånden på hende, og helbredte hende. Der var også en blind, der fik synet igen og en mand med en lam arm, hvor følelserne kom tilbage.
Arne var forbløffet. Om søndagen tog han af sted til endnu et møde og blev igen vidne til mægtige mirakler. Josephine kaldte frem til forbøn:
- I er Guds udvalgte!, I er valgt til at følge Jesus. Hvis I ønsker at give jeres liv til ham, så træd ud på midtergulvet nu...
Arne så hvordan mange gik frem, også folk fra Alpha. Han vidste, at der var ved at ske noget enormt, og tænkte også meget på konsekvenserne heraf. Så gik han ud på gulvet. Tankerne susede rundt: Kunne man bare sådan uden videre modtage Jesus, og hvad var det egentlig lige der var ved at ske???
Josephine gik rundt og lagde hånden på folk og flere af dem sank sammen på gulvet. Arne stod nu og var ret nervøs, han ville i hvert fald ikke "skvatte om"... Josephine kom nærmere og rørte ham kort på hovedet. Arne følte ikke rigtig noget og blev bare stående. Josephine gik op foran og gik rundt igen. Der lå allerede flere på gulvet under Guds kraft, og nu kom hun tættere på. Josephine lagde hænderne på Arnes hoved og stod længe og bad på et eller andet mærkeligt sprog. Modtag Jesus, modtag Jesus, sagde hun.
- Efter forbønnen stod jeg og nærmest rystede og havde den underligste følelse i kroppen. Jeg kan på ingen måde beskrive den følelse, men jeg var bare helt væk, dog uden at skvatte om. Jeg vidste ikke, om jeg skulle grine eller græde. Jeg kunne ikke huske hvorfor jeg var gået ud på gulvet, men en fra Alpha forklarede mig, at jeg havde modtaget Jesus.

Næste morgen
Da Arne mødte på arbejde mandag morgen på Aalborg Portland (en beskidt cementfabrik) gik han nærmest rundt i en glædesrus - og trods skidt og støv fik smilehullerne ekstra travlt.
- Jeg har jeg aldrig prøvet at være påvirket af stoffer af nogen art, men det her overgik alt. Hver gang jeg trak vejret mærkede jeg en dyb indre fred, som var over mig, og jeg tænkte ikke på andet den dag og de næste mange dage, siger Arne og tilføjer:
- Der er nu gået ti måneder siden helbredelsesmødet med Josephine, og jeg har virkelig fået et helt andet syn på livet, andre mennesker og i det hele taget måden at tænke på. Jeg er begyndt at læse meget i bibelen og andre kristne bøger, og jeg har flere gange oplevet Guds enestående kraft til helbredelse og lægedom for mennesker. Alt er muligt for Gud. Han er fantastisk og formår virkelig at gribe ind i menneskers liv, når vi beder til Ham.

Evangelist avis nr. 3, år 2002