seo Google da ilk sayfa Seo Optimizasyon google ilk sayfada cikma
Need Help? Click Here!
Mange års søgen i det okkulte endte en torsdag aften i november 2002, da Kirsten Nørløv sagde ja til Jesus på et foredrag om Åndens Magt. Troen smittede, og i dag er hele familien blevet frelst.

 

farvelokkult12
Freddi og Kirsten Nørlev med datteren Louise og svigersønnen Jacob foran landstedet i Skibby. 

Alt ånder fred og ro på Kirsten og Freddi Nørløvs hyggelige landsted i Nordsjælland, men sådan har det ikke altid været. For bare et år siden var huset hjemsøgt af spøgelser, og mange forskellige ting blev gjort i håb om at få huset renset. Værst var det på datteren Louises værelse, men da kæresten Jakob forsøgte at uddanne sig som clairvoyant for at drive det onde ud, blev det meget værre. Hverken pentagrammer, amuletter, tarotkort, penduler eller magiske pinde i soveværelset syntes at hjælpe, tværtimod!
Det var først, da Jesus kom ind, at freden sænkede sig over det lille hjem. På et foredrag om "Åndens Magt" i november 2002 sagde de ja til Jesus, og efterfølgende fik de kontakt til nogle kristne fra lokalområdet, som kom og rensede deres hus i Jesu navn. Familien var meget forbavset, da det gik op for dem, at denne "service" var ganske gratis. De kristne var anderledes end alle de andre, som havde forsøgt at hjælpe dem, og de kunne fortælle, at alt det, som de havde beskæftiget sig med hidtil var forkert.
Så blev der for alvor ryddet op i alt det okkulte. Bøger og genstande af åndelig karakter blev smidt ud, og i stedet for at søge Gud i det alternative, fandt de Bibelen frem og begyndte at studere, for at finde ud af, hvad de skulle tro og ikke tro.

Kirstens historie
Kirsten Nørløv er uddannet pædagog og har altid været interesseret i det åndelige. Som ung fik hun konstateret uhelbredelig leddegigt i rygsøjlen og fik at vide, at hun kunne indstille sig på et liv i kørestol. Det kunne hun ikke acceptere, så hun søgte hjælp i det alternative.
- En naturlæge i Ølstykke testede mig ved hjælp af kinesiologi og mente, at min lidelse skyldtes, at jeg var blevet bidt af en skovflåt som ung. Lægen ordinerede hajleverolie, og efter en måned var jeg rask, fortæller Kirsten.
Kirsten begyndte at studere og praktisere kinesiologi. Hun brugte det på børnene og drømte ikke om, at hun gennem dette kunne åbne op for onde ånder. Hun gjorde det jo "i god tro", fordi hun ville hjælpe sine børn. For at opnå lykke og rigdom skrev hun sammen med den kendte clairvoyant Maria Duval, og da TV2 for nogle år siden introducerede tv-udsendelserne om "Åndernes Magt", fulgte hun med i første sofarække, sammen med den øvrige familie.
En dag så hun en annonce for "Åndens Magt" med Christian Hedegaard og tog af sted. Hun troede, hun skulle høre om "ånderne", men foredragsholderen talte om "Ånden", dvs. Helligånden og den kristne tro. Kirsten undrede sig, men da anledningen bød sig, gik hun frem til forbøn og tog imod Jesus som Herre i sit liv.

Freddi fulgte med
Kirstens mand Freddi var ikke med til det første foredrag.
- Weekenden forinden havde Kirsten fået mig med på helsemesse, hvor jeg havde siddet foran en healer i tre kvarter. Jeg var så at sige blevet "vaccineret", så jeg havde ikke behov for mere lige med det samme. Jeg ville hellere til badminton, fortæller Freddi med et smil.
Freddi er uddannet elektriker og arbejder som overmontør. Åndeligt set er han ikke så følsom, som sin kone, men han er bestemt ikke negativ. Han har altid taget hende alvorligt og har aldrig været afvisende, når han kunne se, at hun fik hjælp. Derfor tog han også med ugen efter på det næste foredrag om "Åndens Magt".
- Jeg mærkede ingenting, men det var utroligt spændende at lytte til. Første gang sad jeg bare og lyttede, men anden gang fik jeg troen. Jeg gik frem og gav mit liv til Jesus. Jeg kunne se miraklerne og blev så at sige "revet med". Det lød jo rigtigt, og jeg kunne se, at der skete noget, fortæller Freddi..

Louise blev vred
Datteren Louise, som er ved at uddanne sig til lærer, var ikke så let at overbevise. Hun var også med til det andet foredrag, sammen med sin lillesøster Unni og sin storebor Sonni.
Louise kunne slet ikke forholde sig til det, hun hørte.
- Christian Hedegaard sagde, at det vi beskæftigede os kom fra Fanden selv. Det kunne jeg slet ikke have. Jeg var ved at tage mine ting og gå, men så kom hans koordinator, Camilla Holstein, og talte med mig i pausen. Hun gav mig en Bibel og snakkede med mig. Jeg var lige blevet forlovet, så jeg viste hende min ring, og det endte med, at jeg alligevel blev siddende, fortæller Louise.
Efter pausen gik Louise frem og sagde ja til Jesus.
- Den aften blev jeg sat fri fra frygt. Jeg gik frem til forbøn og mærkede, hvordan frygten rent fysisk forsvandt. Det var som en varme, som trak ud af kroppen på mig, og bagefter var jeg meget mere rolig. Førhen var jeg bange for alt. Jeg kunne ikke stå på en perron uden at tænke på, hvad der ville ske, hvis jeg faldt ud foran et tog. Hvis der var et barn i nærheden, forestillede jeg mig hvad der ville ske, hvis barnet faldt ned på skinnerne. Uanset hvor jeg gik hen, levede jeg i frygt, forklarer Louise.

Jacob var positiv
Louises forlovede kom først med tredje gang.
- Jeg havde hørt, hvordan Louise var sluppet af med sin frygt, så jeg var positivt indstillet før foredraget. Også fordi jeg allerede havde lagt det alternative på hylden. Det skete nogle måneder forinden efter et møde med afrikaneren Charles Ndifon, hvor jeg havde oplevet Guds kraft til helbredelse, siger Jakob, der arbejder som salgsmedarbejder i Fona.
Jakob fortæller, hvordan han hele sit liv har været tågænger. For at afhjælpe dette har han to gange fået forlænget sin akillesene ved operation, uden at det har hjulpet markant. Fordi han altid gik på tæerne, fik han mere og mere ondt i knæ og hofter, men da Charles Ndifon bad for ham, strømmede varmen igennem hans ben og for første gang mærkede han jord under sine fødder.
- Efter denne oplevelse og foredraget om Åndens Magt blev jeg overbevist om, at der findes mere mellem himmel og jord end vi umiddelbart kan se.

På Alpha kursus
Da foredragsrækken om Åndens Magt var forbi, gik far og mor og datter og svigersøn sig på Alpha kursus for at lære mere om kristendom. Deres yngste datter Unni meldte sig også til. De ville være sikre på, at det nu også var det rigtige og fik svar på alle deres spørgsmål, mens de lærte alt det grundlæggende, plus mere om Helligånden, helbredelse og profetiske ord.
Det er nu cirka et år siden, og meget er sket siden da. Jakob og Louise er blevet gift, fordi de ønskede Guds velsignelse over deres forhold, og nu venter de deres første barn. Freddie og Kirsten har også fået et nyt ægteskab efter 30 år. De snakker bedre sammen og er holdt op med at diskutere - hvilket ifølge Louise er et stort mirakel!

Bønnesvar
Livet med Jesus er et spændende liv. Så spændende, at det er blevet kedeligt at se fjernsyn. Det er utroligt, at man kan zappe frem og tilbage på 32 kanaler, uden at finde noget, der er interessant, siger de samstemmende.
Jakob og Louise lyser af begejstring, når de fortæller om deres oplevelser med Gud. Når Guds ord siger "Bed og du skal få", så oplever de det helt konkret. Hvis ikke de får bedt, så kan det straks mærkes...
- I øjeblikket er vi inde i et flow, hvor vi får alt, hvad vi beder om, siger Jakob og hentyder til babyen inde i Louises mave.
- Jeg beder inden jeg går på arbejde. Da jeg arbejdede ved kassen i Kvickly bad jeg om at få alle de søde kunder. Det var skrækkeligt den dag, jeg glemte at gøre det, smiler Louise.
Kirsten og Freddie bruger også meget tid på bøn:
- Jeg er blevet mere rolig og glad. Der er ikke noget så godt som en god "be-tur", sammen med min mand. Så kan vi sove hele natten, siger Kirsten
Freddie siger ikke så meget, men tag ikke fejl. Han er en bønnens mand og har flere gange oplevet, hvordan Gud minder ham om andres behov.
- Jeg kan mærke, når andre har det dårligt, og så beder jeg. F.eks. når jeg går ude hos dyrene. Jeg har også bedt for køerne. Alle vore kalve har været i orden det sidste år, hvilket må siges at være bønnesvar. Da den ene af kalvene skrantede, så bad jeg. Den havde ikke spist i lang tid, men efter forbøn blev den igen frisk, siger han.

Evangelist avis nr. 1, år 2004

 

 
English (United Kingdom)

chatbanner
dk_e-magazine
dk_conquering
Malene Tønnesen har hele sit liv kæmpet med depression og håbløshed. Først da hun mødte Gud i en anden verdensdel, begyndte hendes liv at give mening... malenelille(1)
Urenhed og pornografi truede med at ødelægge ægteskabet for Peter og Dorthe Jepsen, som efter terapi og rådgivning efterhånden så skilsmisse som den eneste udvej... peterogdorthelille
Depression og stofmisbrug ødelagde halvdelen af Roses liv, men efter 12 år vågnede hun op fra sin koma-lignende tilstand. Nu har Gud vendt hendes skæbne... hjemmesiderose-lille(1)
Michelle Vilsgaard fra Korsør var indstillet til knæoperation på grund af en knæskade og gik med krykker. Efter forbøn dansede hun sig rask.   ... aflyslille
view_all_believeitornot