Af Micheel Saraj Høyer

Trygve Kopperud er 25 år og opvokset i Norges ældste by Tønsberg, der ligger sydvest for fødebyen Oslo. Hele livet har han troet på Gud, og i barndomsårene kom han sammen med sine forældre i den norske statskirke. Det var dog først som 14-årig, at han personligt sagde ja til Jesus.
Trygve smågriner lidt, som han husker tilbage på den dag, han blev frelst:
- Man kan vel sige, at jeg egentlig blev tvunget til det, smiler han lidt skævt, inden han fortsætter:
- Selvfølgelig var der ingen, der direkte tvang mig, men sandheden er, at jeg kun rakte hånden op, fordi jeg kunne mærke, at min kammerat ved siden af også rakte sin op. Alligevel blev dette starten på et liv, hvor Trygve af hele sit hjerte ønskede at følge Gud. Herefter begyndte han at komme i en lokal pinsekirke, hvor han også var med i lovsangen. Musik har nemlig altid betydet meget for Trygve, der begyndte med at spille mundharmonika, da han var omtrent syv år. Siden blev det til større blæseinstrumenter som baryton og trombone, som han spillede i det lokale skolekorps. Nogle år efter begyndte han at spille guitar og trommer, og særligt det sidste kastede han sig over.

Musikerliv eller Jesusliv
Trygve drømte allerede som teenager om at komme til at leve af at spille musik, og han har spillet i mange forskellige bands. Det blev en bred vifte af genrer i de næste år: rock, pop, techno, progressive rock, elektronika er de vigtigste.
Længslen efter se mere af Jesu kraft og nærvær i sit liv førte Trygve på bibelskole, men han havde svært ved at kombinere det dydige kristenliv med det mere udsvævende musikermiljø:
- Jeg levede faktisk to liv. På den ene side ville jeg gerne lære Jesus at kende, på den anden side levede jeg som alle andre. Nu virker det jo helt hul i hovedet, men dengang kom jeg faktisk nogen gange på bibelskole om morgenen med tømmermænd. Det er da også sket, at jeg var så træt, at jeg lå på bageste række og sov, fortæller Trygve om dobbeltlivet. Han fortæller videre, at den eneste rettesnor, han havde, var Biblen, som han i øvrigt sjældent læste i.
- Det lyder måske skørt, men i mine egne øjne var jeg faktisk helhjertet. Jeg kunne nok bare ikke se særlig dybt ind i mig selv, supplerer Trygve på sit norsk-danske og fortsætter:
- Jeg kunne egentlig godt se at, de folk, jeg færdedes blandt, havde brug for Jesus, men jeg formåede overhovedet ikke at give dem det. Til spørgsmålet om hvorfor han levede med et ben i hver lejr, svarer han resolut:
- Jamen, hvorfor ikke? og uddyber: - Jeg havde ingen åbenbaring om at det faktisk handlede om at komme så tæt på Jesus om muligt, så derfor søgte jeg automatisk ydergrænserne.

Opgav musikken
Trygves forældre skulle starte på Powerskolen i Danmark, og han overvejede stærkt, om han skulle tage af sted semesteret før dem for at få fut i sit liv med Gud:
- Jeg havde mødt Evangelist på nogle møder i Norge og kunne se, at de her Evangelist-medarbejdere havde noget, som jeg manglede! Og derfor rejste jeg faktisk uden så megen overvejelse. Skulle der ske noget, så skulle det ske nu! Så der var ikke så meget at spekulere over. Og Powerskolen forvandlede virkelig min måde at tænke på, det var her, det gik op for mig, at livet med Gud virkelig var liv og ikke bare tørre regler, fortæller den unge nordmand.
Bag sig lagde han en lovende karriere på den norske alternative rockscene.
- At lægge musikken ned var et offer for mig, men det var som om jeg vidste, at det måtte dø for en tid, forklarer han.
Der gik omkring et år, før Gud igen vakte interessen for musik i ham:
- Underligt nok var det slet ikke fedt til at starte med, da jeg begyndte at spille igen. Det var faktisk ganske forfærdeligt at være med i lovsangsgruppen, men jeg blev ved i lydighed, og pludselig fik jeg et gennembrud! Jeg begyndte at nyde at tilbede, og nu elsker jeg det! fortæller en entusiastisk Trygve, der siden har oplevet ting rent musikalsk, som han aldrig havde turdet drømme om:
- Jeg kastede mit brød på vandet, kan man sige, og så er det kommet tilbage. Bare meget bedre end jeg før havde håbet på. Jeg har fået lov til at spille musik med nogle musikere af klasse, f.eks. på Alternativ Sommerfestival sidste år, hvor vi havde besøg af internationale artister.
Også i år skal han være med til at lede i lovsangen på årets sommerfestival, hvor han både spiller og synger og kommer til at gøre det af hele sit hjerte!

Så tæt på som muligt
- Helhjertethed betyder at man er trofast overfor Gud altid. Det er slet ikke så svært, men handler mest om at vælge at lære det. For mig at se så er det tit de små detaljer, der viser, om du er helhjertet... Før elskede jeg at høre Depeche Mode, men nu kan jeg ikke lytte til det længere. Det bringer mig ikke ligefrem tættere til Gud, og så dur det bare ikke. Det er det samme med en idrætsmand, han spiser jo også sundt for at kunne løbe stærkt! Det nytter ikke noget, at man forsøger at tjene Gud og samtidig går på kompromis, så kommer man ingen vegne. Sådan har jeg levet hele mit liv, og der skete absolut ikke en pind. Og efter jeg så kom til Danmark og besluttede mig for at leve 100 pct. for Gud, så er alting bare sket på ingen tid!
- Det var særligt noget en god ven sagde, der var med til at sætte mig fri og forvandle mit liv fuldstændigt. En dag efter en mindre diskussion husker jeg, at han sagde: Trygve hør nu her! Det handler ikke om hvor langt du kan tillade dig at gå væk fra Jesus uden at falde fra, men om hvor tæt du kan komme på ham! Som han sagde det, blev det til en dyb åbenbaring for mig, som jeg stadig står på den dag i dag, fortæller Trygve, der i dag drømmer om at lave musik, der både kan vise mennesker vejen til Jesus og samtidig være til opbyggelse for dem, som allerede kender ham.

Trygve sammen med sin skønne hustu Tabita og deres søn Johannes Trygve Kopperud

Det handler om Jesus
Trygve nøjes dog ikke med at drømme om at gøre en forskel i fremtiden, for allerede nu har Gud givet Trygve meget mere end det, han førhen turde drømme om. Først og fremmest har han fundet sit livs kærlighed i Danmark, er blevet gift med Tabita, og sidste år i november blev de forældre til deres første barn, Johannes Trygve Kopperud. Sammen ønsker de at tjene Gud med alt, hvad de har. Det gælder også deres hjem, hvor der altid er plads til mennesker. Træhuset, som de købte for snart et år siden, er fyldt med unge piger, som bor i stueetagen, mens den lille familie har indrettet sig på første sal. Allerede nu er pladsen for trang, så familien er i fuld gang med at købe et større sted uden for byen, hvor de kan bo sammen alle sammen.
For Trygve er det en stor ting at tjene Jesus sammen med sin familie og samtidig være familie for de piger, som bor i deres hus. Flere af dem kommer fra brudte hjem og har brug for opmuntring og vejledning i livet med Jesus, så de ikke behøver at gå samme omveje som Trygve selv for at finde ind til det helhjertede fællesskab med Gud.

Evangelist avis nr. 2, år 2008