seo Google da ilk sayfa Seo Optimizasyon google ilk sayfada cikma
Need Help? Click Here!
Akupunktør Jan Grundvad mødte Evangelist på helsemessen i København. Her så han Guds kraft i funktion og oplevede efterfølgende, hvordan menisken i hans kæbe kom på plads.

Jan Grundvad fra kur- og behandlingscentret Addithus var med som udstiller på helsemessen i DGI-byen i København.
På messen fik han standplads skråt overfor Evangelist og kunne mærke den åndelige kraft, som udgik fra helseteamet:
- Der var et stærkt åndsfællesskab imellem os. En samhørighed som er svær at definere. De havde en fantastisk
udstråling, og vi kunne godt lide deres måde at være mennesker på, fortæller Jan.
- Min forlovede May-Britt og jeg talte en del med dem og gik igennem Powertunnelen flere gange i løbet af weekenden. En af vore franchisetagere var ret skeptisk, men tog også en tur. Hun blev næsten slået til jorden af Åndens kraft og måtte prøve et par omgange mere. Jeg købte også en Bibel, som har fulgt mig siden, fortæller Jan.

Meget søgende
På vej hjem i bilen fra København talte Jan og May-Britt om det, de havde oplevet.
- Jeg har i flere år bedt til, at jeg måtte blive brugt af Gud, uden egentlig at vide, hvad det var jeg bad til. Nu ved jeg, det er Jesus, fortæller Jan. Weekenden efter var der helsemesse i Herning, og Jan og hans forlovede besluttede sig for at tage af sted igen, ikke som udstillere, men som privatpersoner. De havde et par forretningsaftaler, som de aflyste:
- Vi ville gerne til foredrag om Åndens Magt med Christian Hedegaard, og så ville vi gerne vide mere om Evangelist, siger Jan.

Miraklet i kæben
Under foredraget oplevede Jan en tydelig manifestation af Guds kraft. I flere år har han døjet med smerter i kæbe og nakke. En bruskskive i kæben havde sat sig i klemme, men lægeligt set var der intet, som kunne afhjælpe hans problem.
Før foredraget blev Jans kæbe helbredt:
- Jeg sad på første række og så, hvordan Christian Hedegaard talte med to mennesker på anden række. De ville gerne sættes fri fra cigaretter, så han bad for dem. Det eneste, jeg hørte, var sætningen "og så slipper du nu!". I samme nu lød der et brag i mit hoved, da min kæbe kom på plads. Det var så voldsomt, at det hylede i mit øre, siger han.

Guds omsorg
Miraklet med kæben var lige præcis det tegn, Jan havde brug for:
- Jeg er uddannet akupunktør med speciale i rygproblemer og kender alt til kæbens konstruktion, ikke mindst fra mine mange piskesmældspatienter. Den skade, som jeg havde, kan udarte sig i smerter helt ned i iskiasnerven og storetåen. Der findes ingen lægelig behandling for disse symptomer, så da miraklet skete for mig, var det åbenlyst, at det var Guds omsorg for mig og hans måde at sige til mig på, at Han var der! Med min baggrund var en helbredelse af kæben det mest mirakuløse Han kunne gøre i min krop.

Jesus er vejen
Efter foredraget fik Jan og May- Britt bekræftet, at de var på rette vej:
- Jeg har jo hele tiden haft en dialog med Gud, jeg har bare ikke vist, hvor jeg skulle rette mit fokus. Jeg kender bl.a. én, der læser teologi i Århus, men jeg kunne ikke få det, man lærte her, til at passe med mit billede af den åndelige verden. Jeg fandt ikke noget, der matchede kraften. Hverken i folkekirken eller i andre trossamfund, fortæller Jan.
- Førhen har jeg læst i Biblen uden at forstå den. Jeg prøvede at komme i kontakt med Gud, men kunne ikke få fat i ham. Det var først, da jeg mødte Jesus gennem Evangelist, at alle brikkerne faldt på plads...

Nu løber vi...
Jan og May-Britt fulgte med til Vildkildegård og deltog i aftenens møde med Christian Hedegaard:
- Endnu engang oplevede vi Guds kraft. Vi faldt begge til jorden, og der skete en eller anden form for udfrielse, siger Jan.
Ugen efter tog de til Gørløse for at besøge helseteamet, og ugen efter startede de på Powerskolen. Jan lukkede sin akupunktørklinik i Århus i løbet af seks dage og er nu ved atafvikle kursus- og behandlingscentret Addithus, hvor de har aflyst alle kurser. Efterfølgende er de begge blevet medarbejdere i Evangelist.

- Mødet med Evangelist faldt som blæk på trækpapir. Det hele er gået meget stærkt. Det er som om, vi har siddet i startblokken til et 100 meter løb. Der har været et par tyvstarter undervejs, men nu løber vi, siger han.


- Førhen har jeg læst i Biblen jan
uden at forstå den. Jeg prøvede
at komme i kontakt med Gud,
men kunne ikke få fat i ham. Det
var først, da jeg mødte Jesus
gennem Evangelist, at alle
brikkerne faldt på plads, siger
Jan Grundvad.







Evangelist avis nr. 2, år 2005

Mød også Jan i programmet "Forandring" her.

 

 

 
English (United Kingdom)

chatbanner
dk_e-magazine
dk_conquering
Henrik Jensen har været alkoholiker i 20 år. Han begyndte at drikke i smug som niårig og som voksen, kunne han ikke længere sige stop... henriklille
"Hov der er sandelig en lunge!" udbrød lægen forbavset, da Gitte og Thomas Smedegaard kom til scanning få måneder før deres datters fødsel... filippamirakellille
Michael Buurmeister levede et liv med stofmisbrug og kriminalitet, da han blev idømt fængsel for væbnet røveri. I fængslet besluttede han sig for at ændre livskurs... michaelwebsorthvid
Jan Grundvad mødte Evangelist på en helsemesse. Her så han Guds kraft i funktion og oplevede efterfølgende, hvordan menisken i hans kæbe kom på plads... jan_lille
view_all_believeitornot