- Det kan godt være, at jeg ikke blev bedt til frelse den dag. Men man kan sige, at jeg rykkede mig fra minus 10 til minus 2, så det var nemt for mig at tage det sidste afgørende skridt den dag, jeg var klar.

Stofmisbrug og kriminalitet
Michael Burmeister sidder på terrassen foran Evangelist kontoret i Hartmanns Palæ i Hillerød og fortæller sin livshistorie.
Historien starter i 1969 på Blegdamsvej i København, hvor Michael blev født som den første ud af en søskendeflok på tre. Mor var hjemmegående og far var mekaniker, og nogle år senere flyttede familien til Valby, hvor hans far havde sit eget firma.
Forældrene blev skilt, da Michael var 15 år, og allerede før sin 16-års fødselsdag fik han sin egen lejlighed i Ishøj og startede på Handelsskolen.
Omtrent samtidig begyndte han at ryge hash, og da han også skulle tjene til huslejen, gik det helt galt. Han gik med aviser om morgenen og arbejdede ved en slagter om eftermiddagen, og når han kom hjem, skulle der både drikkes og ryges. Sove var der ikke tid til, så det gjorde han i skolen, og det endte med at han droppede ud.
Omgangskredsen var kriminel, og som 16-årig lavede han sit første indbrud, som var med til at finansiere et stadigt stigende misbrug.
- Vi lavede en månedsløn på en formiddag, så på den måde blev det hurtigt uinteressant at gå med aviser.

Vi gik på indbrud hver dag. Jo flere penge, desto større rus, siger han.

Fængslet som 17-årig
Selv om det efterhånden er mange år siden, så husker han tydeligt miljøet. Hash blev der røget meget af, måske 20 gram om dagen, hvis der var råd. Siden blev det populært at ryge heroin, og så skulle der laves flere penge. Hvor han til at begynde med kunne klare sig med en 50'er, så skulle der nu bruges 6-700 kr. til et gram heroin. Det ene tog det andet med sig, inklusiv alle former for piller som f.eks. ketogan og råhybnol.
- Når vi begik indbrud, styrede vi direkte mod medicinskabet, som blev tømt for alle glas med rød advarselstrekant, blot for at opnå en eller anden form for effekt, husker han.
Michael var kun 17 år, da han fik sin første dom.
- Jeg fik tre måneders betinget med to måneders prøvetid. Problemet var bare, at jeg fortsatte i samme spor i prøvetiden. Næste gang fik jeg to måneders ubetinget og blev først løsladt på min 18 års fødselsdag, fortæller han.

- Da jeg kom ud, var jeg endnu mere hårdkogt. Vennerne syntes jeg var sej, og der var mange gamle kriminelle, som gerne ville oplære sådan en ung knøs som mig...

Væbnet røveri
Michael er blevet dømt for mere end 100 forhold, og efter den første dom, begyndte det at gå stærkt. Fra at have beskæftiget sig udelukkende med indbrud, blev det nu til væbnet røveri, og da politiet fik fat i ham næste gang, var der ingen "kære mor". Denne gang fik han tre et halvt år i et åbent fængsel uden for Horsens.
- Jeg sad i en pillebrandert sammen med en makker og planlagde en tur i byen. Vi havde ingen hævekort, så vi besluttede os for at røve en tank.
En af mine venner havde et haglgevær. Han var ikke hjemme, så vi sparkede døren op, fik fat i geværet og løb ned og truede tankpasseren til at udlevere kassebeholdningen på i alt 7000 kr. Derefter løb vi over stok og sten. Jeg løb forrest og min makker løb bagefter med haglgeværet. Det var et kønt syn, og midt i det hele gik geværet af, fordi slagstiften var slidt. Jeg kunne mærke haglene suse hen over hovedet på mig. Hvis jeg havde været tættere på, havde jeg helt sikkert fået skudt hovedet af!
Michael ser eftertænksomt frem for sig.

- Vi blev ikke fanget den aften, men bagefter blev vi meldt til politiet af en anden mistænkt fra omgangskredsen. Politiet vidste godt, hvor på dynen, de skulle slå. Det var kun os, som i vores brandert troede, at vi var smartere end politiet!

Spild af tid og liv
Michael sad i isolation de første tre måneder og nægtede alt, indtil han blev dømt.
- Det var kun slemt de første 14 dage. Derefter gik dagene ud i et. Jeg sov 16-18 timer i døgnet. Så fjernsyn om natten og sov om dagen. Ind imellem hentede jeg et måltid mad. Jeg kan huske, at jeg gemte havregrynene til om natten...
Efter isolationen kom han på "selvforplejning", hvilket betød at han selv skulle sørge for indkøb og madlavning.
Pengene han fik, blev brugt til hash, og så levede han ellers af havregryn og af det han kunne få fra de andre indsatte.
Under afsoningen fik han frigang i byen og gennemførte sin EFG (Erhvervs Faglig Grunduddannelse), oven i købet med 13 i matematik.

- Hvis ikke jeg var kommet i fængsel, havde jeg heller ikke fået en uddannelse. Så på den måde kan man sige at Gud holdt hånden over mig, både under og efter røveriet. Jeg tror det var godt, at jeg fik en forholdsvis lang dom på det tidspunkt. Det fik mig til at tænke alvorligt over tingene. Jeg fandt ud af, at det var spild af tid og liv at sidde i fængsel.

"Posedame"
Da Michael blev løsladt var mange af mine gamle venner døde, fordi de var begyndt på sprøjten. Også det blev Michael skånet for.
Via en kontakt i Kriminalforsorgen, kom han med i projekt "Tro og Håb", der havde til formål at skaffe læreplads for tidligere straffede. Michael fik sin chance i Silvan i Valby og håbede, at han dér kunne kvalificere sig til en læreplads. Det lykkedes efter kun to måneder, selv om prøvetiden var et år!
- Jeg knoklede hårdt på, fast besluttet på, at jeg ikke længere ville være kriminel, siger han.
I denne periode mistede han sin faste bopæl og måtte bo på gaden i halvandet år.
Værtshuset blev hans faste tilholdssted. Her kom han efter fyraften frem til kl. 02, når togene mellem Hovedbanegården og Dybbøls Bro var afrangeret. Så fandt han en togvogn for at sove der, indtil togene begyndte at køre igen ved 4-tiden, hvor han pakkede sine poser sammen og tog "hjem" til Silvan og gik i bad, så han kunne være klar til almindelig åbningstid.
Michael fortæller, hvordan han blev kaldt for "posedamen" af sine kolleger, der ikke vidste, hvor tæt på sandheden dette var.

- Jeg sagde ikke noget til nogen, forklarer han. Efter to år var Michael udlært, og efterfølgende kom han til Silvan i Hillerød, hvor han blev salgsleder efter et halvt år. Senere søgte han stillingen som leder af et nystartet byggemarked i Aasiaat på Grønland, hvor han tiltrådte 1. maj 1998.

Kærligheden
Tanken om Grønland tiltalte Michael, som snart fandt sig til rette, ikke mindst på det lokale diskotek "Nanok". Her forelskede han sig i Theodora og vidste med det samme, at hun var skabt for ham:
- Hun var 69'er lige som mig og havde tre børn, så jeg fik en stor familie, siger Michael smilende.
I år 2000 flyttede de til Danmark og indrettede sig i en lille lejlighed i København. Han fik job i Silvan og hun i Kødbyen, og året efter fik de barn. Selv om de elskede hinanden, var deres indbyrdes forhold meget belastet, og der skulle ikke mange øl til, før det gik galt.

- Flere gange forlod Theodora lejligheden i vrede, og til tider var det mig, som smed hende ud. Det skete altid i fuldskab. Lige så snart vi var ædru, fandt vi sammen igen. I 2003, efter en fødselsdag, som endte med druk og slagsmål, besluttede jeg mig for at flytte helt, efter at jeg havde sikret mig min del af forældremyndigheden, fortæller han.

Ned med flaget
Hver for sig gik det hele meget lettere. Michael havde Marie hver anden uge, men så kom Theodoras ekskæreste på banen:
- Jeg blev beskyldt for de forfærdeligste ting, som jeg aldrig havde gjort, og jeg reagerede ved at være ond overfor Theodora. Der var mildest talt kold luft, og jeg var sikker på, at vi aldrig nogensinde ville komme på talefod igen, siger han.
- Så gik jeg helt ned med flaget. Jeg besluttede mig for at drikke mig ihjel. Min arbejdsgiver var ikke glad for dette. Jeg gik på værtshus til klokken fem om morgenen og mødte på arbejde klokken syv. Jeg drak måske 50 genstande om dagen. Mange gange vågnede jeg op i rendestenen foran værtshuset på Vesterbro og opdagede, at jeg var blevet rullet for alt. I denne periode skiftede jeg mobiltelefon hver tredje uge af samme grund.
Det gik voldsomt ned ad bakke på alle områder. Jeg fik også podagra, dvs. urinsyregigt, som kommer af umådeholden druk. Jeg fik ondt i min venstre storetå og kunne næsten ikke gå. Det eneste, som holdt mig oppe, var min datter Marie, fortæller han.

Vendepunktet
Tilsidst var Michael så desperat at han var klar til at gøre hvad som helst - og da Theodora en dag sagde, at hun ville drikke kaffe med ham, hvis han tog med i kirke, så gjorde han det.
- Jeg var villig til hvad som helst. Theodora var begyndt at komme i Harvest Church International, og selv om jeg aldrig har været specielt troende, så tog jeg afsted for at møde hende der, fortæller Michael.
- Harvest Church International er en international kirke, så mit første indtryk var en masse afrikanere, som stod med hænderne løftet. Jeg lod mig dog ikke afskrække, jeg havde jo været i kirke før! Så for mit vedkommende var det som at komme hjem.
Lige så snart jeg trådte ind over dørtrinnet blev jeg fyldt med en uforklarlig fred. Rastløsheden, som plagede mig, forsvandt. Det samme gjorde lysten til at drikke. Jeg har ikke haft lyst til alkohol siden den dag, uddyber han.

Michael drak kaffe med Theodora samme aften, og søndagen efter var han igen i kirke, hvor kirkens præst James Commey bad for ham og han gav sit liv til Jesus. I starten gjorde Michael det mest for at få fat på Theodora, men undervejs fik Jesus fat i ham! - Vi begyndte at tale i telefon sammen, vi studerede biblen sammen og vi begyndte også at spise aftensmad sammen. Jeg forstod, at hvis vort forhold skulle have en ny chance, så blev vi nødt til at udvikle et venskab, uden at gå i seng sammen, og da jeg accepterede dette, gik det stærkt. Før det blev december havde jeg friet til hende, og påskelørdag den 15. april 2006 blev vi gift!

På sommerfestival
Det er nu lidt over et år siden, og efterfølgende har de begge oplevet Guds velsignelse i deres liv:
- Gud har gjort langt mere end nogen af os kunne drømme om, og han gjorde det på ganske kort tid. Han har helet de sår, som ikke kunne heles naturligt. Han har givet mig en indre ro og harmoni i familielivet, så vi ikke længere skændes som før. Vi har fået mere overskud, ikke mindst fordi vi kan bede sammen og således se tingene komme til at fungere, fortæller Michael.
Flere gange om ugen går de sammen til gudstjeneste og bibelstudier i Harvest Church International.
Kirken er blevet deres "åndelige hjem".
Da han sidste år mødte Christian Hedegaard på en konference i København, var det som om, de sidste brikker faldt på plads. Pludselig kunne han se Guds vidunderlige ledelse og plan...
Mødet med Evangelist og Alternativ Sommerfestival blev endnu et vendepunkt:

- Vi var med i 2006 og planlægger at komme igen. Gud gjorde store ting for os på festivalen sidste år, og vi har en forventning om, at der kommer til at ske mindst lige så store ting i år!

Evangelist avis nr. 2, år 2007