Om os

OM OS
Evangelist er en tværkirkelig missionsorganisation, som har til formål at forkynde evangeliet til frelse, helbredelse og udfrielse af mennesker, samt at starte kirker i ind- og udland.

Foreningen blev stiftet i år 2000 af Christian og Karen Hedegaard under en Evangelist konference i Aalborg, hvor kirkelige ledere fra hele landet var til stede. I de følgende år voksede arbejdet og partnere fra hele landet sluttede sig til og deltog i foreningens aktiviteter såsom foredrag, bønnenætter, powerskole, rehabilitering, chat tjeneste, sommerfestival, lovsangsstævner, musikudgivelser, skolebesøg, missionsrejser til bl.a. Grønland, Færøerne, Iran, Congo, Zambia, Uganda, Kenya, USA osv.

I maj 2010 fik Christian og Karen Hedegaard et kald til at starte et arbejde op blandt hjemløse i Orlando, Florida, og i december 2011 blev de udsendt af menigheden Powerhouse i Danmark for at starte menigheden Powerhouse i USA. Christian Hedegaard er i dag senior pastor for menigheden, som holder til i Orlandos slum. Christian og Karen Hedegaard driver desuden Evangelist Ministries International ud fra Orlando FL.

Foreningen Evangelist drives i dag af bestyrelsen i Danmark. Foreningen samarbejder med Christian Hedegaard og Evangelist Ministries International i USA samt den lokale Powerhouse Church i Orlando. Arbejdet fortsætter på tværs af landegrænser, og missionen er stadig det samme, nemlig at hjælpe mennesker i nød.


Stifterne af Evangelist – Christian Hedegaard og Karen Hedegaard