Missionsrejse til Ecuador

Evangelists bestyrelsesformand Rene Sørensen er rejst til Ecuador for at holde vækkelsesmøder med evangelist Christian Hedegaard i junglebyen Puyo, som ligger i den østlige del af Ecuador.

Møderne begynder i aften og fortsætter de næste tre dage, to aftener på et stort stadion i byen, hvor man forventer hundredvis af deltagere. Herefter rejser Christian Hedegaard vestpå over bjergene, mens  Rene Sørensen og en anden amerikansk pastor, Thomas Meche, skal prædike og undervise andre steder.  Det foregår ved hjælp af en spansk tolk, som ledsager dem på rejsen.

Det er anden gang, at Christian Hedegaard kommer til Puyo området. Sidste gang var i maj måned, hvor hundredvis af mennesker kom på møderne og Guds kraft virkede til frelse, udfrielse og helbredelse, bl.a. var der en lille blind pige som fik sit syn igen!

Området omkring Puyo erkendt fra filmen “The End of The Spear”, som beskriver hvordan en gruppe amerikanske missionærer i 1950erne blev dræbt af indfødte, da de rejste ud for at forkynde evangeliet. Da enkerne til de afdøde missionærer besluttede sig for at fortsatte arbejdet, udbrød vækkelse. De indfødte blev frelst, og deres efterkommere står i dag som ledere af kirker i Puyo og omegn.

Teamet ankom til Puyo tirsdag og brugte tiden før møderne på at udforske junglen, hvilket fremgår af billederne her på siden. Flere billeder følger i løbet af de næste dage!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.