Forening Evangelist har fået nye opdaterede vedtægter I 2019. Et trosgrundlag og et dåbsritual er udarbejdet for at vi kan opnå anerkendelse som et trossamfund. Vi er et fællesskab af troende i Danmark, der tror på at evangeliet skal deles med andre. Her kan du læse vores trosgrundlag og dåbsritual.
Evangelist har til formål at forkynde evangeliet til frelse, helbredelse og udfrielse for mennesker. Vi har ligeledes til formål at udføre kristent hjælpearbejde i ind- og udland.
Du kan hjælpe os med at udbrede evangeliet igennem Evangelist ved at donere arv til os gennem dit testamente.
Gratis testamente
Vi har indgået en aftale med den juridiske
virksomhed Dokument 24 om, at de
udarbejder testamenter med donation for os gratis. Virksomheden har udarbejdet
en måde, hvorpå du kan oprette testamentet, når det passer dig. Oprettelsen af
testamentet foregår online, og du kan altid få hjælp af virksomheden pr.
telefon eller pr. e-mail.
Når testamentet er oprettet online fremsendes
det straks pr. e-mail. Du vil modtage to versioner af testamentet, hvoraf du
skal vælge at skrive den ene under. Du modtager både et vidnetestamente og
et notartestamente.
Dokument 24 anbefaler, at du skriver notartestamentet under, da dette er det
mest sikre.
Spar arveafgift ved at donere til os
Hvis du vil give arv til søskende eller andre
fjernere slægtninge, så skal de betale op til 36,25 % i arveafgift. Når du
opretter et testamente hos Dokument 24, kan virksomheden hjælpe dig med at
reducere arveafgiften til 30 %. Juridisk sker reduktion af arveafgiften ved, at
du donerer 30 % af arven til os med krav om, at vi betaler arveafgiften for
f.eks. din søster. Dokument 24 kan hjælpe dig med dette, hvis du ønsker det.
Alle donationer tæller
Vi håber, at du vil donere arv til os gennem
dit testamente. Vi sætter pris på store som små donationer.
” Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.«” – Apostlenes Gerninger 1:8
I efterårsferien den 16.-20. oktober indbydes kristne fra hele landet til at deltage i et åndsfyldt stævne med fokus på bøn, lovsang, fællesskab og netværk. Vi kalder det “FireFall”, fordi vi forventer på at Helligånden i disse dage skal komme over os med kraft og udruste os til tjeneste.
Bag arrangementet står en gruppe kristne fra hele landet samt venner af foreningen Evangelist. På stævnet medvirker bl.a. evangelist Christian og Karen Hedegaard samt et team fra Orlando, FL., plus andre danske tjenester.
Selve programmet er sammensat så der også er tid til fritid, det bliver et program, så også familier med børn kan være med. Målet vi vil komme til at se nye stærke netværk, som ikke tager sig til takke med lunken tale, som ikke går på kompromis med Guds ord, men som er villige til at miste for en dag at vinde!
Stævnet afholdes i naturskønne omgivelser på Thy Resort, og selve opholdet samt mad og drikke, inklusive overnatning er gratis for alle (tilmeldingsgebyr 60 kr. pr. person). Udgifter sponseres ved hjælp af frivillige gaver. Når vi har valgt at gøre det sådan, er det fordi at alle skal have mulighed for at være med. Hvis du vil bidrage , så send din gave til MobilePay 63335 mrk. “FF”.
Lad os stå sammen om dette i Jesu navn!
Gratis efterårsferie for hele famlien i Thy Resort, tilmeld dig i dag på www.vaekkelse.nu.
Israels turen med evangelist Christian Hedegaard og rejseleder Lars Madsen den 5.-16. november 2019 er aflyst pga. for få tilmeldinger. Turen er udsat på ubestemt tid.
For at blive anerkendt som trossamfund skal der foretages ændringer i vedtægterne. Du kan se det ændringsforslag bestyrelsen har udarbejdet under fanen Regnskab.
Der indkaldes til møde d. 16. august kl. 19.00 hos Lilian og Thorkild Laursen, Buddingevej 57, Kongens Lyngby. Venligst tilmeld via mail (snabela) evangelist.dk af hensyn til traktement.
Styregruppen bag Pinsevækkelse i Egtved. Til højre ses Jens Jakob Hornstrup Schmidt som var initiativtager til arrangementet.
Efter møderne i DK tidligere på året har Gud lagt en ny nød og kærlighed på mit hjerte for Danmark. Jeg har oplevet, hvordan Gud har vækket mig og kaldet mig til bøn, og det var med stor glæde og forventning at jeg i Pinsen 2019 tog turen over Atlanterhavet for at være med i Egtved Forsamlingshus.
Helligånden var gået i forvejen, og Hans nærvær fyldte salen allerede ved det første anslag på guitaren. Det føltes som om, loftet var ved at lette, og jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg så det åbne lofts vindue over lovsangsgruppen. Så gik jeg selv op og satte mig ved klaveret …
Pinsestævnet i Egtved Forsamlingshus var en vild oplevelse, arrangørerne havde valgt at kalde det “pinsevækkelse”, og det blev det. Der var sådan et nærvær, sådan en vækkelsesild iblandt de cirka 200 som havde valgt at sætte tid af til at lovsynge og tilbede, søge Gud i bøn for Danmark og netværke på en ny måde, på tværs af de gængse kirkesamfund.
Som arrangør stod styregruppen vaekkelse.nu, og selve ideen kom fra FB gruppen Guds Bedste Børn, som nu tæller mere end 500 medlemmer, Det er bl.a. herfra jeg kender Jens Jakob Hornstrup Schmidt, der stod som primus motor for arrangementet. Rene Sørensen fra Evangelist ledte møderne, Nick og Mira Knudsen stod for lovsangen sammen med en gruppe unge, heriblandt vores søn Hector, og min 86-årige far, Magnus Hedegaard. Karen og jeg var inviteret til at tale, vi havde fået et ord fra Efeserbrevet om Guds åbne døre i en tid med megen modstand, og på det ord rejste vi ud i forventning om, at Gud ville gøre noget nyt!
Fredag aften var vild, og lørdag aften var vildere. Efter en hel dag med lovsang, bøn, vidnesbyrd og undervisning, lagde Helligånden på mit hjerte at bede for alle med evangelist kald. Vi kaldte evangelisterne frem og sendte dem ud ved at salve dem med olie. Det var som om, salen eksploderede, folk blev ramt af Guds kraft oppe foran, og efterfølgende har vi fået mange vidnesbyrd om, hvordan Guds ild brænder i deres hjerter og de leder mennesker til Jesus.
En mand på stævnet gik frem og blev salvet med olie. Han havde en arbejdsskade, men det var ikke derfor han gik frem. Gud helbredte ham, hvilket chokerede hans advokat som er i fuld gang med at forberede en sag om arbejdsskade erstatning mod den tidligere arbejdsgiver, da manden har været uarbejdsdygtig i to år.
Der var mange andre vidnesbyrd fra forsamlingshuset i Egtved. En ældre herre røg i gulvet og blev sat fri fra frygt, en anden har været høj i Helligånden lige siden, en ung kvinde blev sat fri fra depression, en anden blev helbredt for smerter i ryg og nakke. Vi bad over skype for et barn, som havde en tumor i hjernen, og bedsteforældrene kunne efterfølgende vidne om, hvordan tumoren er blevet mindre. Der var sådan en salvelse, tingene skete bare over det hele, og vi fandt først ud af det bagefter!
Søndag var der igen lovsang og vidnesbyrd, og det blev besluttet, at netværket skal udbygges, så at man kan blive ved med at mødes rundt omkring i landet. Der er også sat tid af til næste samling, det bliver i efterårsferien uge 42, fra onsdag den 16. -20. oktober 2019.
Egentlig var det planlagt at jeg skule tale i Australien i oktober måned, men planerne er ændret pga. det som sker i Danmark. Nærmere information omkring tid og sted vil blive delt på www.evangelist.dk samt på den nye, tværkirkelige hjemmeside vaekkelse.nu.
Evangelist Christian og Karen Hedegaard er på vej til DK for at medvirke ved et tre dages tværkirkeligt pinse arrangement i Egtved Forsamlingshus den 7.-9. juni. Det bliver tre dage med vækkelse, lovsang, Guds ord og Guds kraft, bøn for Danmark samt bøn for enhver med behov. Mellem møderne er der fællesskab, fællesspisning m.v. Kom og vær med. Vi tror at dette er begyndelsen på noget nyt i Danmark!
Arrangementet er en udløber af Facebook gruppen Guds Bedste Børn. Nærmere information samt tilmelding på www.vaekkelse.nu.
Det er ingen Aprilsnar – vi tilbyder gratis hotel til alle udenlandske gæster som
tilmelder sig Powerskolen i Orlando inden 1. april.
Måske husker du Evangelist sangen, “Vi vil
se nationer komme til dig, vi vil åbne de
blindes øjne, vi vil løbe løbet, du har sat, vi
vil fuldbyrde kaldet du gav” …
Visionen om at se nationerne komme er
det som motiverer os på Powerskolen i
Orlando. Også i år har vi et stærkt ønske
om at samle de nationer, som vi har haft
berøring med, og det ser ud til at lykkes!.
Vi regner med at antallet af nationer slår
nye rekorder i 2019, med elever fra
Danmark, Grønland, Kenya, Rwanda,
Ecuador og Sioux Nation, for blot at
nævne nogle af de nationer, som vi
arbejder med ud fra menigheden
Powerhouse Church Orlando.
Gratis hotel ved tidlig tilmelding! (udløbet)
Hvis du overvejer at komme fra Danmark,
så har vi et særligt til bud til dig. Vi har
besluttet at alle elever som kommer fra
de skandinaviske lande og som tilmelder
sig Powerskolen i Orlando før 1. april på
www.powerhouseflorida.com får tilbudt
gratis hotel i Orlando. Hvis du gerne vil
rejse sammen med andre danskere eller
har brug for dansk tolk, vil vi også hjælpe
med det, men det kræver at du kontakter
os hurtigst muligt!
Hvad er Powerskolen?
Powerskolen er livsforvandlende. Det er
en uges kursus i kristen livstil, hvor Karen
og jeg underviser og deler vores liv og
erfaringer, i medgang og modgang, sammen
med vores lederteam i Powerhouse
Church. Vi kommer til at tilbringe tid i
Guds nærvær, der bliver masser af lovsang
og bøn, fællesskab samt praktiske opgaver.
Du kommer til at være med til
evangelisation på Orange Blossom Trail, og
du er med når vi bespiser de hjemløse i
vores cafe.Temaet i år er “aktivering”, og
du kommer helt sikkert til at blive
aktiveret!
Det er trist at se, hvordan alt for mange
kristne lever et kedeligt liv uden saft og
kraft. Det har aldrig været Guds vilje.
Gud har en anden plan, tanker om fred og
fremtid og håb! Målet med Powerskolen
er at udruste dig, så du bliver en bærer af
vækkelse, der hvor du er, så du kan leve
dit kristne liv fuldt ud og opleve at
Helligåndens kraft udfolder sig gennem dig
i hverdagen.
Hvis du vil vide mere om programmet,
emnerne og de forskellige lærere, som
underviser, så tjek vores hjemmeside,
www.powerhouseflorida.com. Hvis du har
flere spørgsmål, så skriv til os, og husk
tilmeldingsfristen for gratis hotel til elever
på Powerskolen 2019 er 1. april.
Reserver datoerne i dag. Vel mødt, 13.-17.
maj i Orlando, Florida!